Undervisning af Setar og Noder for voksne i København området.

Ud over undervisning af Setar og noder undervises der i læsning af persisk poesi af  digteren Hafez og persiske takter, som har   indflydelse på persisk musik.

For mere information kan jeg kontaktes på

Mobil 22 38 85 01

E-mail: assada@gmail.com

Af Brian Stræde. Sidst opdateret: 15 April, 2005 10:22

Assad Alimohammadi sidder ved sin computer og spidder det iranske præstestyre. Hans satiriske skriblerier ender på hans weblog, som er et populært mål for mange af hans netsurfende landsmænd.

Assad Alimohammadi bor i Danmark og kan derfor nøjes med trusler og hademail, når han kritiserer det iranske regime på sin weblog. For flere bloggere i Iran har den form for kritik ført til anholdelser og fængselsstraf.

© privatfoto

Normalt slipper iranere ikke ustraffet afsted med åbenlys kritik af regimet, men da 53-årige Assad sidder i en lejlighed i Brøndby Strand, kan han nøjes med at få hademails og trusselsbreve og se sin hjemmeside blokeret i ny og næ.

For mange af hans med-bloggere i Iran er situationen vanskeligere. De seneste måneder er regimet begyndt at slå hårdt ned på kritiske bloggere, og over 20 er blevet arresteret efter at have vakt magthavernes vrede med deres skriverier.

Derfor må kritiske røster som for eksempel 27-årige ”Mr. Behi” i Teheran træde varsomt, når han dagligt rapporterer om sit liv på sin weblog.

”Selvfølgelig er jeg bange for at blive fanget, og det er også derfor, jeg bruger et falsk navn. Men jeg bliver ved med at skrive, fordi jeg gerne vil give et bedre billede af min generation i Iran. Jeg ville hade, at mit land kun blev kendt gennem medier, som oftest rapporterer det, regeringen dikterer”, fortæller han via e-mail.

Et hul i systemet

Assad Alimohammadi og Mr. Behi er en del af den ”blog-bølge”, der har rejst sig i Iran. At blogge - det vil sige at lægge sine personlige meninger om forskellige emner på nettet i noget, der minder om dagbogsform - har udviklet sig eksplosivt, og med anslået 65.000 aktive iranske weblogs er farsi blevet det fjerdemest brugte sprog i blog-land.

En del af de iranske blogs handler om bloggernes eget liv og banale overvejelser om stort og småt, men mange fokuserer på den politiske situation i Iran. Og weblogs er efterhånden blevet en væsentlig mediefaktor i Iran. Efter at regimet det seneste år har lukket de fleste regeringskritiske aviser, er iranerne nemlig begyndt at gå til bloggerne for at få ucensurerede nyheder og meninger.

”Weblogs er et hul i systemet, hvor iranere kan kritisere regimet. Aviser og forfattere i Iran er sat under pres, men regeringen kan ikke lukke alle weblogs”, fortæller Assad Alimohammadi.

For Mr. Behi og andre unge iranere er weblogs på den måde blevet et fristed.

” Blogs giver folk muligheden for at udtrykke sig frit. Cyberspace er et gemmested, hvorfra man kan komme til orde,” forklarer han.

14 års fængsel til blogger

Det iranske styre forsøger imidlertid efter bedste evne at forhindre bloggerne i at sprede deres budskaber. Senest har det givet sig udslag i fængselsdomme til to iranske bloggere. Journalisten Arash Sigarchi blev i februar idømt 14 års fængsel for spionage og fornærmelser mod blandt andet ayatollah Khamenei efter at have kritiseret anholdelser af andre bloggere på sin weblog. Mohamad Reza Nasab Abdolahi har fået seks måneders fængsel for propaganda mod regimet og for at have fornærmet landets ledere.

Flere andre er blevet anholdt og sidder fængslet, blandt andet Abdolahis gravide kone, som er anklaget for at forsvare sin mand for åbenlyst på sin egen weblog.

Anholdelserne og dommene i Iran har skabt store protester blandt bloggere rundt omkring i verden og har været medvirkende årsag til, at foreningen Committee To Protect Bloggers er opstået. Komitteen kæmper for bloggeres rettigheder overalt i verden og har for tiden fokus på Iran.

"Efter at de kritiske aviser er blevet lukket, spiller blogging en større rolle, og det har fået regimet til at forsøge at lukke munden på bloggerne. Det er er frygteligt problem, som er blevet værre over det sidste år," forklarer komiteens direktør, Curt Hopkins.

På grund af Irans lukkede retssystem kan det imidlertid være vanskeligt at gennemskue, hvad anholdelserne af bloggerne reelt skyldes. Den kendteste iranske blogger, Hossein Derakhshan, advarer derfor på sin egen weblog mod automatisk at tro, at blogging er alene grunden, og fremhæver, at adskillige har kritiseret regimet på linje med f.eks. Arash Sigarchi, uden at de er blevet anholdt.

"Om det handler om deres blogging eller andre journalistiske aktiviteter kan være svært at afgøre, så i komiteen, der for øvrigt har Hossein Derakhshan som medlem, forsøger vi ikke at lade den slags detaljer skille os ad," siger Curt Hopkins.

Regimet bruger millioner på filtre

Udover frygten for repressalier må de iranske bloggere også slås med styrets forsøg på at filtrere de uønskede hjemmesider væk. Adskillige weblogs bliver forbudt og lukket ned, og regeringen har meldt ud, at den har brugt 80 millioner dollars på effektiv filtersoftware for at kunne kontrollere, hvad landets internetbrugere har adgang til.

Den kontrol har Assad Alimohammadi i Danmark også mærket til. Hans første weblog blev lukket på grund af dens politiske indhold, og han får af og til meldinger fra Iran om, at det er svært at komme til at se hans nuværende.

Ifølge Mr. Behi hævder regeringen, at filtersystemerne primært skal bruges til at forhindre adgangen til porno.

”Men i realiteten forsøger de at filtrere alt det væk, som de føler, underminerer deres troværdighed. Jeg kender til dusinvis af hjemmesider og weblogs om politiske og sociale emner, som er blevet filtreret,” siger den 27-årige blogger.

Styret er imidlertid oppe mod en dygtig modstander i filter-kampen. Det lykkes ofte bloggerne at finde en vej uden om filtrene, og trickene spreder sig lynhurtigt i miljøet.

Weblogs skal åbne verdens øjne

De iranske bloggere er i det hele taget ved at have tilkæmpet sig en position i Iran, hvor de er svære at komme uden om, og fænomenet har nu også fået fat i den etablerede del af systemet. For eksempel søsatte reformpolitikeren Mohammad Ali Abtahi for nylig sin weblog, hvor han ofte kritiserer regeringen højlydt.

Fra sin lejlighed i Brøndby Strand er Assad Alimohammadi da heller ikke i tvivl om, at bloggernes kritiske skriverier gør en forskel.

”Vi er ved at blive en stor mediemagt, og gennem weblogs kan vi åbne verdens øjne for det, der sker i Iran,” siger han.

 Trykkefrihedsselskabets konference 4. november 2007 YTRINGSFRIHED I KINA

 Trykkefrihedsselskabets konference 4. november 2007 YTRINGSFRIHED I KINA

For 25 år siden var den tidligere trotskist, historikeren Torben Hansen et begejstret øjenvidne til den iranske revolution. I dag anklager han den europæiske venstrefløj for intet at have lært om islamismens barbari, klik her 

Der bor ca. 200.000 mennesker med muslimsk baggrund i Danmark. De første muslimer kom til Danmark som fremmedarbejdere i 1960'erne. Det var mænd, og de kom primært fra Tyrkiet og Pakistan. I første omgang blev deres koner og børn i hjemlandene, for mændene regnede ikke med at slå sig ned permanent i Danmark. De skulle være her et par år, tjene penge og så rejse hjem igen

men... klik her

Hjælp børnene

Tusindvis af børn i Pakistan, Indien og Afghanistan er berørt af det voldsomme jordskælv i Pakistan. UNICEF hjælper i øjeblikket katastroferamte børn med at få tag over hovedet og tæpper til at holde kulden ude. Derudover sørger vi for rent vand og ernæringsberiget mad til de helt små børn.

Vi har brug for dit bidrag til at hjælpe de mange børn, der har mistet deres trygge hverdag efter jordskælvet. klik HER

Jeg har skrevet et åbent brev til Per Stig Møller vores udenrigsmistet om forfatterer, journalister og kendte systemkritikere Akbar Ganji der har sultestrejket i 60 dage  og  Naser Zerafshan og jeg fik svar fra Per Stig i dag. Klik her for, at læse min brev.

Per Stig Møllers svar
Kære Asdollah Alimohammadi

Tak for din  henvendelse angående Naser Zerafshan og Akbar Ganji.

Ifølge oplysninger fra EU's britiske formandskab skulle Naser Zerafshan være blevet frigivet fra fængsel omkring den 4. juli i år.

Danmark har aktivt støttet udsendelsen af offentlige, fælles EU-erklæringer, senest 5. august i år, hvori EU opfordrer de iranske myndigheder om at løslade Akbar Ganji af humanitære årsager.

Danmark fører desuden en løbende dialog med de iranske myndigheder både bilateralt, i EU-regi og i FN for at få dem til at efterleve de internationale menneskerettighedskonventioner, som Iran - som du så ganske rigtigt anfører - selv har underskrevet.

Med venlig hilsen
Per Stig Møller
 

Af Michael Howard, The Guardian

Den iranske regering har sendt et stort antal soldater til byer i den nordvestlige del af landet, nær grænsen til Irak, for at kvæle en tre uger lang opstand, der har kostet op mod 20 mennesker livet og såret over 300, forlyder det fra oppositionsgrupper.
De siger, at op mod 100.000 soldater er rykket ind i området, hvor de med støtte af kamphelikoptere slår ned på en bølge af prokurdiske demonstrationer.
Oplysningerne, der kommer fra kurdiske grupper i Irak, har ikke kunnet bekræftes af uafhængige kilder, og de iranske myndigheder har ikke kommenteret opstanden.

Bøller og forbrydere
Det statslige nyhedsbureau IRNA skriver, at uroen skyldes »bøller og forbrydere«.
I de seneste to uger har forskellige nyhedsmedier rapporteret om uroligheder i det nordlige Iran, men det har været uklart, hvor omfattende de var.
Protestaktionerne i de kurdiske områder begyndte, efter at iranske soldater 9. juli dræbte en kurdisk aktivist i byen Mahabad. Siden har der været demonstrationer rettet mod regeringen i de overvejende kurdiske byer Sanandaj, Mahabad, Sardasht, Piranshahr, Oshnavieh, Divandareh, Baneh, Sinne, Bokan og Saqiz.
»Ned med Khamenei«
Den hidtil blodigste episode fandt sted i Saqiz i onsdags, da iranske soldater ifølge oppositionsgrupper dræbte 12 kurdiske demonstranter og sårede over 70.
Vidner fortæller, at uroen begyndte kort efter middag, da hundreder af demonstranter bevæbnet med sten og kæppe gik til angreb på en paramilitær forlægning i byen. Offentlige bygninger, herunder guvernørbygningen, blev også angrebet, og flere af dem blev plyndret.
Bagefter samledes demonstranterne på byens torv, hvor de råbte »Ned med Khamenei«, med henvisning til landets øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.
Frygt for nye uroligheder
Ifølge øjenvidner reagerede militæret ved at skyde med skarpt, og flere demonstranter blev også beskudt fra helikoptere.
Kurdsat, en irakisk-kurdisk satellitkanal med hovedkvarter i Suleimaniyyah, rapporterede i torsdags, at politiet havde anholdt op mod 1.200 mennesker efter sammenstødet.
Der er frygt for nye uroligheder i Bokan og Sinne, hvortil op mod 6.000 soldater fra de iranske specialstyrker angiveligt er sendt.
Påkalder udlandet
Den iranske afdeling af Kurdistans Demokratiske Parti, der har hovedkvarter i Irak, opfordrer i en erklæring »internationale organisationer, menneskeretsforkæmpere og det internationale samfund til at gribe ind for at bremse Irans blodsudgydelser mod landets kurdiske befolkning«.
Der bor omkring 6 millioner kurdere i Iran - svarende til næsten 10 procent af befolkningen - og de klager over, at præstestyret i Teheran udsætter dem for diskrimination og undertrykkelse.
Ifølge en FN-rapport, der blev offentliggjort sidste lørdag, må Irans etniske og religiøse mindretal i mange tilfælde undvære selv de mest basale bekvemmeligheder, ligesom myndighederne ofte beslaglægger deres jord.
»De områder, der historisk set har været beboet af kurdere (...), lider tilsyneladende i uforholdsmæssig høj grad under mangel på vand og elektricitet og mangelfuld genopbygning«, hedder det i rapporten.
Kurdisk symbol
Det iranske regime afviser beskyldningerne og er i det hele taget ekstremt følsomt over for enhver antydning af etnisk uro, især kurdisk.
Mahabad, hvor aktivisten Shwana Sayyed Qadr blev dræbt i sidste måned, var hovedstad i republikken Kurdistan, der blev grundlagt af kurderlederen Mustafah Barzani i 1945, men som kun eksisterede kortvarigt. Byen er siden blevet et symbol på kurdisk nationalisme.
Politiken

Oversættelse: Tonny Pedersen